Digtene i Atomar er:


Poetiske billeder holdt sammen i en sprængt musik.
En fortælling i atomar form.
En fortælling om kærlighedens, landets, verdens tilstand.
Erindring og vision, klædt i sorg og beskhed, oprør og mildhed, skønhed.
Tid som åbning og som ar.
Ar, så små eller store som atomer.


Digtene er skrevet gennem en del år. Og er så udkommet på et tidspunkt, hvor det atomare pludselig er uhyggeligt nærværende. Underligt, eller naturligt.



- - - - - - - -


Bogen starter sådan her:



Mellem Saturns ringe



du tændte           et mørke               sagde

                værsågod         her ses verden i

                                                            sin forladte forunderlighed

en slange der snor          sin grålige bug

                             hen over bjergene

                                         et træk

mod hav og glemsel

               et evighedsapparat

                             til ære for              støv og måneland


oppe fra              granitdyrets pandefold

der strækker sig ud

                             i det tomme

               hilser blæsten                     jordens dirrende masser

                            den kender deres rum                   fra før

og så er der regn

              og udviskning af det gamle


din sorg mod                  den andens

                                                                        alting

               råt sammenføjet med råt

                                                            bjergenes dialog

du siger              værsågod                           pludselig farver

               i et udbrud       fra verdens midte




Atomar findes også som lydværk – den poetiske podcast Atomar, der er sendt ud i æteren i 8 episoder og kan høres på www.poetiskpodcast.dk.
Med musik/lyd af Rudiger Meyer og oplæsning af Marina Bouras og Jens Albinus.us.